Klædedragt - antikken, Den græske og romerske klædedragt ca. 800 f.Kr.-500 e.Kr. bestod af forholdsvis løse, draperede eller sammensyede dragter, der kunne holdes sammen af nåle, brocher og bælter. Hovedmaterialerne var uld og hør, selvom mange andre dyre- og plantefibre blev anvendt; silke og måske bomuld var i lang tid importerede luksusvarer.

Tøjet kunne være i fibrenes naturlige farver eller indfarvet med fx purpur og kraplak samt være dekoreret med indvævede, påsatte, broderede eller malede mønstre og borter.

Græske kvinder brugte mest lange dragter uden ærmer, peplos og chiton. Mænd bar gerne kort eller lang chiton; bl.a. præster og skuespillere brugte den langærmede chiton. Som overtøj anvendtes kapper, især himation og til mænd også chlamys.

Den inderste romerske dragt var tunika, som i løbet af 100-t. e.Kr. fik lange ærmer. Herover kunne ærbare romerske kvinder bære en lang stola, som dog også kunne bæres alene. Mænd anvendte som symbol på romersk borgerskab toga, hvis farve og dekoration viste rang og stand. Som overtøj bar kvinder bl.a. palla, og mænd (dog ikke over toga) pallium, der begge er kapper.

Fra begyndelsen af 100-t. e.Kr. brugtes bukser, først knælange, siden ankellange, som en del af den romerske militæruniform. Den skarpe inddeling i professionelle og sociale klasser ses i mindre grad hos grækerne end hos romerne, hvor bl.a. fodtøjets udseende var med til at markere rang og stand; fx bar senatorer røde sko med sorte lædersnore og elfenbenshalvmåner.

Læs videre om klædedragten i vikingetid og middelalder eller om klædedragt generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig