kirsebær

Kirsebær er et smukt træ, når det i forsommeren blomstrer med et væld af hvide blomster. Træet kan let kendes på de savtakkede blade med to røde kirteldannelser ved bladpladens grund, såkaldte ekstraflorale nektarier. Sunburst er en nyere sort fra British Columbia, Canada. Den giver meget store, mørkerøde, faste bær, som modner i august. Da sunburst kan befrugte sig selv, er det en ideel sort til haver, hvor der kun er plads til ét sødkirsebærtræ. Fugle, ikke mindst stære, er de værste skadedyr i sødkirsebær; det eneste sikre middel til forebyggelse er at dække træerne til med fintmaskede net. Dertil kommer bakteriekræft, der helt kan ødelægge træet, hvis stammen angribes.

.

Surkirsebær, som er velegnede til fremstilling af bl.a. kirsebærvin.

.

Kirsebær, Cerasus, slægt i rosenfamilien. Cerasus betragtes nu oftest som en del af slægten Prunus sammen med blomme, slåen, hæg o.a. Cerasus-gruppen består af ca. 150 arter, der er udbredt i tempererede områder, især i Nordamerika og Østasien, samt i subtropiske bjergegne. Det er små til middelstore træer, løvfældende eller stedsegrønne. Bladene har ofte nektarkirtler på stilk eller bladrand; blomsterne er enlige eller sidder i skærme eller klaser, de er hvide eller rosa med mange støvblade og et frugtblad; frugten er en stenfrugt, kugleformet med glat, oval sten (se frugt). Mange arter og former dyrkes som frugt- eller prydtræer.

Fuglekirsebær, Prunus avium (Cerasus avium), er oprindelig indført i Danmark, men er nu naturaliseret i blandede skove. Sødkirsebær, der stammer fra fuglekirsebær, blev indført til Rom før vor tidsregning og formentlig til Danmark i tidlig middelalder. Surkirsebær, P. cerasus, forekommer forvildet fra dyrkning i hegn og skove. De japanske kirsebær, der dyrkes som prydtræer, har været dyrket i Østasien og især Japan i over tusinde år og er indført til Danmark i 1800-t.; der findes flere arter, bl.a. P. serrulata. Laurbærkirsebær, P. laurocerasus, er stedsegrøn med mørke, skinnende blade og lange klaser af hvide blomster. Den dyrkes i mange former i haver og parkanlæg.

Surkirsebær dyrkes fortrinsvis til industriel brug. De kan inddeles i storfrugtede sorter, fx skyggemorel og kelleriis, der bruges til konserves, marmelade og saft, og småfrugtede sorter som stevnsbær, der bruges til fremstilling af vin og likør. Stevnsbær udgør langt den største del af det samlede dyrkede areal på ca. 1300 ha (2014). Danmark er selvforsynende med surkirsebær i højsæsonen og eksporterer endog en del af høsten, som normalt foregår midt i august vha. maskiner, der fungerer som et ryste- og opsamlingssystem; de største maskiner kan ryste op til 300-400 træer i timen. Størstedelen af sorterne sætter frugt ved selvbestøvning.

Sødkirsebær dyrkes til frisk konsum. De kan inddeles i mørkerøde sorter med farvet saft, fx ulster og stella, og rødgule/gule sorter med ufarvet saft, fx merton glory og büttners. De mørkerøde sorter er de mest efterspurgte. Bærrene håndplukkes med stilk, normalt fra sidst i juni til første halvdel af august. Sødkirsebær har en tilbøjelighed til at revne efter regn, hvilket øger risikoen for råd. De fleste sorter er fremmedbestøvere og kræver pollen fra en anden sort for at sætte frugt. Væsentlige undtagelser er stella, lapins og sunburst, der er selvbefrugtende og gode bestøversorter for andre sorter. Sødkirsebær kaldes ofte fejlagtigt for moreller.

De mange sorter af sød- og surkirsebær podes alle på grundstammer af Prunus-arter.

Skovbrug

.

Kun fuglekirsebær anvendes i dansk skovbrug, og interessen for dyrkning af denne træart er stadig stigende, hvilket skyldes det mahognilignende, højt værdsatte ved, som kan konkurrere med det hårde ved fra visse tropiske træsorter. Kirsebær er særdeles velegnet til møbler, både massivt og som finer; de berømte Chippendalemøbler blev således fremstillet af kirsebærved.

Fuglekirsebær kræver varme, næringsrige og dybgrundede jorder for at opnå den ønskede udvikling. På 70 år kan opnås en brysthøjdediameter på ca. 50 cm og en højde på ca. 28 m. Det er pga. sin rige blomstring desuden et smukt og velegnet træ til parker og større haver. Formen Plena sætter et rigt flor af fyldte blomster, men ingen frugt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig