Kiromanti er kunsten at kunne forudsige en persons skæbne ud fra hændernes form og især håndfladens mønstre.
Kiromanti menes at være praktiseret i Kina og Indien omkring 2000 f.v.t. I Europa findes kunsten omtalt som cheiroskopi i enkelte antikke skrifter, bl.a. hos Artemidoros fra Daldis i Lilleasien i 100-tallet e.v.t. Senere synes den at være gået i glemmebogen, men dukkede i 1400-tallet op igen, bl.a. hos romaerne. Den første lærebog om emnet er tyskeren Johann Hortlichs Die Kunst Chiromantie (1475), og tidligt blev kiromanti sat i forbindelse med astrologi. I 1800- og 1900-tallet blev kunsten gjort populær i vide kredse af farverige spåmagere, fx den irske Cheiro, et pseudonym for "greve" Louis Warner de Hamon (1867-1936).
Kiromantikerne betragter mange faktorer ved hånden, hændernes form, fingrenes form, de kødfulde puder ved fingrenes rod osv. Især studeres de foldelinjer, der gennemskærer håndfladen, og af disse er de mest interessante livslinjen, der ikke viser livslængden, men derimod helbred og vitalitet, hovedlinjen, der afspejler hjernens evner og hovedets tilstand, samt hjertelinjen, der afspejler følelsesliv og personlige forhold.
Tolkningen af de enkelte linjer samt brud på disse er i høj grad individuel og savner ethvert videnskabeligt grundlag. Dog anerkendes det, at medfødte lidelser kan afspejles i håndfladens mønstre (se firfingerfure), men det er langt fra at være en anerkendelse af kiromanti som sådan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.