kirkeskat

Kirkeskat, indkomstbestemt personskat, der pålignes kirkemedlemmer som ydelse for medlemskab; i stats- og folkekirker opkræves kirkeskat s.m. indkomstskatten. Fastsættelse sker almindeligvis som en procentdel af indkomsten.

Medlemmer af den danske folkekirke betaler dels centralt fastlagt landskirkeskat (siden 1919), dels lokal kirkeskat, fastsat kommunevis under medvirken af sognenes menighedsråd. I 1995 udgjorde det samlede kirkeskatteprovenu 77% af folkekirkens indtægter; statens tilskud via Finansloven udgjorde samme år 12%. Kirkeskatteprocenten varierede på landsplan mellem 0,5 og 1,4% af den skattepligtige indkomst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig