kirkeritual

Kirkeritual er forskrifter for gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Historisk

I Danmark ensrettedes den reformatoriske gudstjeneste efter wittenbergsk forbillede med Kirkeordinansen (latin 1537, dansk 1539) og Alterbogen (1556 og 1564) med tekster til kirkeårets gudstjenester. Efter enevældens indførelse videreførtes den ensrettede lutherske gudstjenestetradition med Kirkeritual 1685 og Alterbog 1688, suppleret med Den Forordnede Salmebog 1699 (Kingos salmebog). De gamle ritualhåndbøger bevarede gyldighed til 1912, trods — eller på grund af — voldsomme brydninger om ritualspørgsmål i 1800-tallet. De danner stadig på flere punkter et genkendeligt, konservativt grundlag for ordningen af gudstjeneste og kirkelige handlinger i folkekirken. I 1949 og 1955 udsendtes Vejledning i den danske folkekirkes gudstjenesteordning med de autoriserede ritualer, og efter en midlertidigt indført Prøveritualbog 1964 autoriseredes efter et omfattende kommissionsarbejde (Kirkeministeriets liturgiske kommission 1970-87) den nugældende Ritualbog 1992.

Nyeste kirkeritualer

Ritualbogen 1992 indeholder som sine forgængere ritualer for højmesse, dåb, nadver, konfirmation, vielse og begravelse samt præstevielse (ordination), provsteindsættelse, bispevielse og kirke- og kirkegårdsindvielse. Siden 2017 er ritualbogen opdateret med ritual til vielse af par af samme køn.

Særlig dansk ordning

Det er karakteristisk for den danske folkekirkeordning, at tidligere autoriserede ritualer og alterbøger bevarer deres gyldighed, også efter autorisation af nye ritualer og alterbog, og på en række foreskrevne punkter skal præsten have menighedsrådets samtykke ved liturgiske ændringer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig