Kirkefædre, siden 300-t. betegnelse for de kristne forfattere, som man i oldkirken tillagde særlig autoritet pga. deres rettroenhed, teologiske indsigt og "hellige" livsførelse. Efter den oldkirkelige periode reserveredes betegnelsen til forfattere før 600-t. i den katolske kirke og før 700-t. i de ortodokse kirker. I nutiden dækker betegnelsen samtlige oldkirkelige forfattere af betydning, herunder fx Origenes og Tertullian. Otte af dem betegnes af den katolske kirke som kirkelærere.