kinin

Kinin, C20H24N2O2, hvidt stof med smp. 177 °C. Kinin udvindes sammen med andre kinabarkalkaloider fra tropiske arter af krapfamilien (Rubiaceae), se kinatræ og kinabark. Forbindelsen har en meget bitter smag, som udnyttes i tonicvand.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kinin kommer af kina(bark) og -in.

Kinin anvendes til behandling af muskelkramper og som malariamiddel (se malaria), idet det i passende koncentrationer er en stærk cellegift. I fortyndet svovlsyre udviser kinin en meget kraftig blå fluorescens.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig