kinetoskop (filmforevisningsapparat)

Artikelstart

Kinetoskop, verdens første kommercielle filmforevisningsapparat, udviklet af Thomas A. Edison og William K.L. Dickson (3.8.1860-28.9.1935) i 1889 og patenteret i 1891.

Faktaboks

Etymologi
I ordet kinetoskop er 2. led afledning af græsk skopein 'se'.

Ved møntindkast kunne én person ad gangen i en kukkasse se en film af 20 sekunders varighed. Apparatet anvendte en 35 mm bred filmstrimmel med fire perforationshuller i hver side pr. billede, hvilket stadig er standard for biograffilm.

Til filmoptagelse havde Edison og Dickson i 1888 udviklet en såkaldt kinetograf, verdens første filmkamera, som blev patenteret samtidig med kinetoskopet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig