Kinetisk kunst. Jean Tinguely L'Avant-Garde, 1988. Tinguely Museum, Basel. Et rullende kunstværk — i teorien i hvert fald — der forlener det sædvanligvis så stabile værk med et vist usikkerhedsmoment.

.

Kinetisk kunst, betegnelse, der siden 1950'erne er brugt om kunst, hvor der enten synes at ske eller faktisk foregår en bevægelse.

Med linjer, farver og geometriske former kan der i et billede skabes optiske fænomener, der dels giver indtryk af bevægelse på fladen, således som bl.a. Victor Vasarely har arbejdet med op art, dels så det synes at ændre sig, når beskueren skifter position i forhold til det, fx i værker af Yaacov Agam og Jesús Rafael Soto.

Desuden kan elektrisk lys indgå i et kinetisk kunstværk. Bevægelsen kan som i Alexander Calders mobiler være delvis tilfældig; den kan også styres af komplicerede mekanismer, fx hos Jean Tinguely.

Dynamisk, bevægelig kunst blev dyrket af futurismens, dadaismens og konstruktivismens kunstnere i 1910'erne og 1920'erne, men det var først i 1950'erne, at kinetisk kunst blev opfattet som en selvstændig kunstform.

En vigtig udstilling af kinetisk kunst var "Le Mouvement" i Galerie Denise René i Paris 1955; på Louisiana vistes "Bevægelse i kunsten" i 1961. I Danmark er især Ib Geertsen kendt for sine mobiler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig