En kilt er højskotternes mandsskørt i klanens ternede mønster, tartan. Indtil ca. 1600 bestod den skotske mandsdragt af en kjortel af linned, gerne safranfarvet; dertil bar man en foldet plaid af ternet uld i et mønster, der var forskelligt fra klan til klan. Kort efter 1700 blev det almindeligt at sy plaiden om til et knælangt skørt med tætte folder, en kilt. Mændene brugte dertil en kort trøje og en løsthængende plaid som overtøj.

Kilten har siden 1740 været en del af de skotske højlandsregimenters uniform, efter 2. Verdenskrig som paradeuniform. Den civile højlænderdragt blev som symbol på klanvæsenet forbudt fra 1746, og ophævelsen af forbuddet i 1782 medførte ikke umiddelbart, at højlænderdragten blev genoptaget.

En generel uvilje mod unionen med England gav imidlertid i 1800-tallet grobund for en ny romantisk interesse, bl.a. med forbillede i Walter Scotts romaner. Tartanmønstrene udvikledes til deres nu kendte former, og gennem industrien blev stofferne alment udbredt. Kilt blev i 1930'erne en populær, sportspræget type nederdel til kvinder og piger. Sækkepibeorkestre o.l., der er opstået både i og uden for Skotland, bruger kilten som uniform sammen med bælte med pung, sporran, knæstrømper og den baretlignende skottehue.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig