Kildekritik, centralt begreb i historievidenskaben. Tyskerne B.G. Niebuhr og Leopold von Ranke regnes for grundlæggerne af kildekritikken, som oprindelig blot havde til formål at fastslå, om en historisk kilde var troværdig eller ej. Senere blev forståelsen af kildekritikken nuanceret, bl.a. af danskeren Kr. Erslev, hvis definition af denne historiske metode har været dominerende i Danmark i 1900-t. Se historie (kilder, kildekritik og arbejdsproces).