Khwarezmisk, østmiddeliransk sprog, der var i brug indtil sidst i 1300-t. Khwarezmisk, der var hovedsproget i landet Khwarezm i perioden 1.-2. årh. f.Kr. til 700-t. e.Kr., er bl.a. overleveret på mønter, urneindskrifter, juridiske dokumenter og ostraka i en modificeret form af det aramæiske alfabet; fra ca. 1100 blev khwarezmisk dog skrevet med arabisk skrift tilsat få ekstra tegn. Se også iranske sprog.