Kemotrof, organisme, der udnytter kemiske forbindelser som energikilde. Alle dyr, svampe og mange bakterier har denne leveform. I modsætning hertil udnytter fototrofe organismer sollyset som energikilde. Hertil hører bl.a. alle grønne planter og visse bakterier. Se endvidere kemolithoautotrof, kemoorganotrof og ernæringsmåder.
Faktaboks
- Etymologi
- 2. led i ordet kemotrof kommer af græsk trophe 'næring'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.