Kelp, tidligere betegnelse for aske fra forbrænding af tang, der navnlig i 1800-t. var en vigtig kilde til fremstilling af kalium- og natriumsalte og jod; bruges nu om brunalger, der tilhører ordenen Laminariales, fx arter af bladtang og Macrocystis. Ved Californiens kyst høstes kelp flere gange om året fra store undersøiske skove af bl.a. M. pyrifera, der kan opnå en længde på 50-60 m (se alginater), mens Porphyra, en rødalge, dyrkes i akvakultur, bl.a. i Japan og Korea, til brug i fødevareindustrien.