Kejsertræ
Kejsertræet (Paulownia tomentosa) blomstrer før løvspring om om foråret.

Kejsertræet er et indtil 15 m højt løvfældende træ i familien Paulowniaceae. Det er udbredt fra det centrale og østlige Kina til Sydkorea.

Faktaboks

Også kendt som

Paulownia tomentosa

Det er et hurtigtvoksende træ med store, lyseblå, fingerbøllignende blomster og store, hjerteformede blade. Blomstringen er betinget af en mild vinter, idet blomsterstanden anlægges allerede om efteråret.

Kejsertræ dyrkes undertiden som prydtræ i haver i Danmark. Selv om det er frosttolerant, bør det plantes på en beskyttet plads; ikke mindst af hensyn til blomstringen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig