Kedeljagt er en form for trampejagt, hvor jægerne begynder i såtens yderkant og derefter bevæger sig ind mod midten, kedlen. Ringen af jægere omkring kedlen bliver gradvis mindre, og vildtet presses ind mod kedlen. Det er en effektiv jagtform, der primært benyttes på harejagt og bedrives i større stil på bl.a. Lolland og Falster.

I starten af såten kan jægeren skyde ind mod kedlen, men efterhånden som ringen bliver tættere, kan der kun forsvarligt afgives skud bagud af skyttekæden. Som på trampejagt medbringes der egnede apporterende hunde i skyttekæden, der kan hente nedlagt vildt. Men ligesom på trampejagt anvendes der ikke jagthunde i arbejdet med at rejse vildtet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig