Katrinemos, (efter Katarina 2.), Atrichum, slægt af bladmosser med 40 arter, overvejende i varmere klimater. Bladets ribbe har få lameller på oversiden. I Danmark findes tre arter. Den mest udbredte, Atrichum undulatum, er almindelig i skove, især på åben jord; arter af slægten anvendes ofte som "græsplæner" i japanske haver.