Katafrakter, (af græsk kataphraktos 'panserklædt'), antikt rytteri, hvori både hest og mand var beskyttet af panser. Katafrakter, der oprindelig forekom hos iranske rytterfolk og blev indført i den romerske hær under kejser Hadrian, var især egnet til at tage kampen op mod elefantrytteri.