kastratsanger

En kastratsanger er en mand, der blev kastreret, før stemmen gik i overgang. Herved fremkom stemmer, der i skønhed kunne overgå sangerinders, og som i fylde, kraft og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kastrat kommer af italiensk castrato, af latin castrare 'kastrere'.

Kastration med dette formål fik størst udbredelse i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kastraternes egentlige område var operaen, og de var overordentlig populære i 1700-tallet; til de berømteste hører Farinelli (Carlo Broschi) og Senesino (Francesco Bernardi, død 1759). Den sidste kendte kastratsanger, Alessandro Moreschi, levede til 1922; hans stemme er bevaret på pladeoptagelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig