Kastanozem, jordtype, der ifølge det internationale FAO/UNESCOs jordklassifikationssystem har en brunfarvet muldhorisont rig på velomsat humus. Horisonten er næringsrig, og base-kationernes andel af de adsorberede ioner er over 50 %. Jordbunden findes i områder med tørt klima og udludes næsten ikke. Den kan indeholde kalk og gips, og A-horisonten er ikke så tyk og humusrig som i præriens chernozem (sortjord).

Faktaboks

Etymologi
Ordet kastanozem kommer af kastanje og ældre russisk zem 'jord'.

I ældre klassifikationssystemer blev typen kaldt brunlig steppejord. Se også jordklassifikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig