Kassettebånd, compact-cassette, magnetbåndformat til brug i kassettebåndoptagere; opfundet af Philips i 1962, og introduceret for Europa i 1963. Oprindelig til brug i små diktafoner. Kassetten er en lille plastæske (100 mm×64 mm×12 mm), hvori et 3,8 mm bredt magnetbånd ligger opviklet. Kassettebånd har med den tilhørende optager og afspiller opnået en kolossal udbredelse pga. den lette håndtering og en forbavsende god lydkvalitet.

Foruden compact-cassetten findes en lang række andre kassettebåndsformater til video og lyd, fx VHS og DAT.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig