Kaskaden i Frederiksborg Slotshave
Kaskaden i Frederiksborg Slotshave i Nordsjælland, genskabt 1996
Kaskaden i Frederiksborg Slotshave

Inden for landskabsarkitektur er en kaskade et menneskeskabt opbygget vandfald, som især blev brugt i renæssancen og barokken som festlige og lydgivende, brusende elementer i haveanlæggene.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kaskade kommer af italiensk cascata, af cascare 'falde', afledt af latin cadere 'falde'.

Kaskader kan være udformet på mange måder, fx med vandtrapper, dvs. trinvise vandfald, med vandgardiner eller som en række sidestillede vandfald.

Især haven ved Villa d'Este i Tivoli ved Rom fra ca. 1600 er berømt for sine usædvanligt mange kaskader, der har varierende udformninger. Andre eksempler er Villa Aldobrandini i Frascati ved Rom og Wilhelmshöhe ved Kassel i Tyskland.

Kaskaden i Frederiksborg slotshave

I Frederiksborg Slotshave i Nordsjælland blev der i ca. 1720 anlagt et terrasseret anlæg med kaskader i havens midterakse, men det blev allerede nedlagt 40 år efter, bl.a. på grund af ændret smag, kongeskift og problemer med konstruktionen. Baseret på Johan Cornelius Kriegers oprindelige plan blev det 230 meter lange, fem meter brede kaskadeanlæg med syv vandfald, kanal, bassiner og springvand genskabt i 1996.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig