kredsløbssygdomme

Pulsårerne fører iltet blod fra hjertet til alle organer i kroppen. Den hyppigste pulsåresygdom er åreforkalkning, der kan føre til forsnævring af en pulsåre eller blodprop. Dannes der en blodprop, kan pulsåren lukke helt til og blodtilførslen til det pågældende organ vil blive utilstrækkelig.

Åreforkalkning findes ofte i benets pulsårer, hvor den medfører gangsmerter i læg eller lår ledsaget af behov for pauser og måske halten (claudicatio intermittens). Smerterne svinder efter nogle minutters hvil, men vender tilbage efter kort tids gang. Tilstanden betegnes også med det beskrivende: vindueskiggersyndrom. Træning og ophør med rygning kan bedre sygdommen, men den vil oftest bestå mere eller mindre uændret. Nogle kan tilbydes behandling med kirurgi eller stent. Kun hos et mindre antal forværres sygdommen, og der kommer smerter i hvile, især om natten, hvorved søvnen forstyrres. Smerterne kan lindres, hvis benet hænger nedad, fx ud over sengekanten. Huden på fødderne bliver bleg eller blålig (cyanose), og der kan opstå sår; tæer og fødder er mest udsat. I værste fald opstår koldbrand (gangræn), der ubehandlet kan nødvendiggøre amputation. Smertemønstret, den manglende puls i benet, misfarvning og evt. sårdannelse er i reglen så karakteristisk, at den rigtige diagnose kan stilles umiddelbart, evt. suppleret med kredsløbsundersøgelser, hvorunder bl.a. blodtrykket i benene måles.

Åreforkalkning opstår også i andre pulsårer, fx i halspulsåren, hvor den kan forårsage slagtilfælde, hjerneblodprop, eller i pulsåren til nyren, hvor den kan forårsage blodtryksforhøjelse eller nyresvigt. Tillukning af armens pulsårer er sjælden og fører som i benet til smerter og træthed ved brug, mens hvilesmerter og sår kun sjældent opstår.

Åreforkalkning kan også føre til svagheder af karvæggen i en pulsåre, hvorved der kan opstå en udposning (aneurisme).

Sygdomme i de mindste pulsårer (arterioler) og i hårkar (kapillærer) ses som komplikation til bl.a. bindevævssygdomme, diabetes og blodtryksforhøjelse. Tillukning af de små blodkar i fingre eller tæer ledsages af misfarvning, smerte og evt. sår (Raynauds syndrom). Optræder forandringerne i øjets blodkar, kan synet nedsættes. Medfødte misdannelser af de mindste blodkar, angiomer, kan forekomme overalt på huden, men bemærkes særligt i ansigtet.

Blodårerne, der fører blodet fra de forskellige væv og organer tilbage til hjertet og lungerne, kaldes vener eller tilbageføringsårer. Sygdomme i disse blodårer findes hos ca. 20 procent af den voksne befolkning, og forekommer dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd. De mest almindelige venesygdomme er åreknuder og årebetændelse i benet. Der kan opstå blodpropper i venesystemet, som kaldes venetromboser, og omfatter blodpropper i venerne i ben, arme eller abdomen, men også blodpropper i lungerne.

Blodpropper i venesystemet er en anden type sygdom end blodpropper i det arterielle system, som fx er blodpropper i hjertet eller hjernen, da der ligger andre risikofaktorer og årsagssammenhænge bag. Årsagen til blodpropper i venerne er ikke åreforkalkning (aterosklerose), som det er ved blodpropper i arterier, men derimod at blodet løber langsomt i venerne. Der er en række faktorer, som gør en mere udsat for blodpropper i venerne, herunder: brækket, nylig operation, kræftsygdom, overvægt, graviditet og p-piller.

• hjerte- karsygdomme