Artikelstart
Karry, blandingskrydderi i form af pulver eller pasta; optræder i utallige variationer. Karry stammer fra indisk kogekunst, men ordet bruges ikke her, da krydderierne blandes forskelligt til hver ret. Karryblandinger kan indeholde ca. 20 forskellige krydderier foruden formalede bønner, kokos, nødder, rejer o.a. Gennemgående krydderier er gurkemeje, som giver den gule farve, spansk peber, sort og hvid peber samt forskellige krydderier med "sød" aroma, fx fennikelfrø, ingefær, kanel og muskat.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af engelsk curry, afledt af tamil kari 'sauce'.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.