Betegnelsen karpefisk bruges i to forskellige betydninger: dels om de egentlige karpefisk (ordenen Cypriniformes), dels som samlebetegnelse for de fire fiskeordener: maller, karpelaks, elektroål og de egentlige karpefisk, der tilsammen omfatter ca. 6500 ferskvandsarter. En specialiseret fælleskarakter er det weberske apparat, som er en kæde af småknogler (de omdannede fire forreste ryghvirvler), der forbinder svømmeblæren med det indre øre og dermed forstærker hørelsen.

De egentlige karpefisk, der omfatter knap 3000 arter, findes i alle verdensdele med undtagelse af Sydamerika og Australien. De egentlige karpefisk kendes på:

  • at munden kan skydes frem,
  • at de mangler tænder i kæberne,
  • at de på bageste gællebue har artskarakteristiske svælgtænder, der knuser føden mod en hornplade (karpestenen) øverst i spiserøret,
  • at de alle har glatte skæl,
  • at de ingen fedtfinne har.

Karpeordenen er inddelt i fem familier: karpefamilien (Cyprinidae), smerlingfamilien (Cobitidae), algeædere (Gyrinocheilidae), sugekarper (Catostomidae) og bjergstrømsfisk (Homalopteridae).

I Danmark er karpefisk den dominerende ferskvandsgruppe med en snes arter, som alle hører til karpefamilien bortset fra de tre smerlinger: brasen, elritse, flire, grundling, græskarpe, guldfisk, karpe, karusse, løje, regnløje, rimte, rudskalle, skalle, strømskalle, smerling, dyndsmerling, pigsmerling og suder. I øvrigt omtales følgende ikke-danske karpefisk: barber, bitterling, bjergstrømsfisk, brasenflire, danioer, døbel, næse, næsling, skråsvømmer, strømer, strømløje, strømling, vimme og zebrafisk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig