Karmin, karmoisin, karmesin, højrød farve, som består af et ekstrakt af cochenille og hovedsagelig indeholder carminsyre. Karmin anvendes til fremstilling af farvelakker (cochenillelak) og som farve i kosmetik og fødevarer. Tidligere anvendtes det ikke særlig lysægte farvestof også til tekstilfarvning.