Kardæsk, (via ty. fra ital. cartoccio 'hylster'), ældre ammunitionsform til forladekanoner, anvendt til skydning mod personel. Kardæsken bestod af et cylindrisk hylster af træ eller jernblik, der indeholdt små kugler af bly eller støbejern, jernstykker, sten e.l., der spredtes som en byge ved anslaget.