Karakalpakerne er et folkeslag, som består af mongolske og tyrkiske stammer, der indvandrede til Centralasien imellem 1400-tallet og 1700-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Karakalpak betyder egentlig 'sort pelshue'; det er sammensat af tyrkisk kara 'sort' og kalpak 'en slags hue'.

De fleste er jordbrugere med bomuld som vigtig afgrøde; men også ris, frugt og grøntsager dyrkes. Karakalpakker er sunnimuslimer. Det nordlige Karakalpakien er centrum for centralasiatisk sufisme. Sproget karakalpakisk tilhører den tyrkiske sprogfamilie og er tæt beslægtet med kasakhisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig