kapervæsen

Kapervæsen. Billeder af kaperskibe viser som oftest veludrustede sejlskibe, der strutter af kanoner, men virkeligheden kunne være mere beskeden. En roet sejlbåd med en halv snes raske mænd kunne være nok til at opbringe et mindre fragtskib, men det kunne også let gå galt som her for Kiek (kæk) og Hurtig af Helsingør, der måtte ro for livet under Ven den 13. juni 1809. Farvelagt, samtidig tegning af C. Butty; Handels- og Søfartsmuseet.

.

Kapervæsen, kaperi, tidligere anvendelse af privatejede og civilt bemandede skibe under krig med det formål at opbringe fjendtlige handelsskibe samt neutrale skibe, der medførte kontrabande. Kapervæsenet florerede fra 1500-t. og ind i 1800-t. Legal kapervirksomhed forudsatte, at ejeren af kaperskibet havde et kaperbrev, der var udstedt af en anerkendt regering, at han og hans folk overholdt den almindeligt gældende krigsret, samt at lovligheden af opbringelsen blev pådømt af en såkaldt prisedomstol, nedsat af den regering, der havde udstedt kaperbrevet.

Faktaboks

etymologi:
1. led i ordet kapervæsen kommer af nederl. kaper, se kapervogn.

Kaperi var en tillokkende beskæftigelse pga. de meget betydelige prisepenge, der kunne opnås. Men der opstod stigende modstand mod kapervæsenet, som ofte blev bedrevet under former, der grænsede til rent sørøveri, og det blev stort set afskaffet ved Parisersøretsdeklarationen i 1856.

For Danmark-Norge spillede kapervæsenet en meget væsentlig rolle under Englænderkrigen 1807-14, hvor størstedelen af flåden var væk, og hvor England var meget afhængigt af store tilførsler fra Østersøen, der nødvendigvis måtte passere de dansk-norske farvande.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig