kapacitor

Kapacitor, (dannet til kapacitans), kondensator, elektrisk komponent, der anvendes til oplagring af elektrisk ladning og som del af elektriske vekselstrømskredsløb. En kapacitor udformes oftest som to metalplader adskilt af et tyndt lag dielektrikum. Den karakteriseres ved sin kapacitans.

Som komponent i en elektrisk vekselstrømskreds bliver en kapacitor til stadighed skiftevis opladet og afladet, hvilket tager sig ud, som om strømmen passerer det ellers isolerende dielektrikum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig