Kapacitet, ler inden for økonomi den størst mulige produktion af en vare i et givet tidsrum.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin capacitas 'ydeevne', afledt af adjektivet capax 'som er i stand til; som kan yde (det fornødne); kapabel'.

Kapaciteten kan ændres ved tilpasning af maskiner, bygninger og andre forhold i produktionen, men det vil normalt være tidskrævende, og der er derfor forskel på en virksomheds markedsadfærd på kort sigt, hvor kapaciteten er givet, og på lidt længere sigt. Kapaciteten spiller en vigtig rolle ikke blot for produktion og omkostninger, men også i den indbyrdes konkurrence, idet virksomheder fx kan mindske nyetablering i branchen ved at informere om en egenkapital af betydelig størrelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig