kanopekrukker

Kanopekrukker er fire beholdere, som ifølge oldegyptisk gravskik indeholdt en mumies balsamerede indvolde. Allerede i Mellemste Rige blev indholdet af hver krukke stillet under beskyttelse af én af de fire Horus-sønner.

Senere fik beholdernes låg form af deres hoveder, og indvoldene blev til og med identificeret med dem: Leveren blev beskyttet af Amset som menneske, lungerne af Hapi som abe, maven af Duamutef som sjakal, og tarmene af Kebeksenuef som falk.

Betegnelsen kanopekrukker går tilbage til 1600-tallets egyptologer, som mente, at de lignede antikkens beskrivelse af deltaguden Kanopus, der blev fremstillet som en kanopekrukke med menneskehoved.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig