kanonisk liv

Kanonisk liv, i den katolske kirke et liv i fællesskab i overensstemmelse med en bestemt regel (gr. kanon).

Den første og mest udbredte regel for kanonisk liv skabtes i oldkirken af kirkefaderen Augustin.

I middelalderens kirke blev det kanoniske liv en mellemting mellem den egentlige klostertilværelse og de almindelige præsters liv. I modsætning til munke og nonner havde de kannikker og kanonisser, der levede et kanonisk liv, ikke aflagt klosterløfte. De havde derfor ret til personlig ejendom, var ikke underkastet kravet om ubetinget lydighed mod en foresat og kunne, hvis de måtte ønske det, forlade deres institution.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig