kanon - musikbegreb

Kanon. Det viste eksempel, begyndelsen af J.S. Bachs orgelkoral In dulci jubilo BWV 608 fra Orgelbüchlein, er en dobbeltkanon, da både koralmelodien i sopranen og den kontrapunktiske modstemme i alten imiteres kanonisk i henholdsvis tenor og bas.

.

Kanon, inden for musikken den strengeste kontrapunktiske kompositionsmåde. I en kanon omfatter imitationen en hel melodi, ikke (som i en fuga) kun begyndelsen. I den enkle folkelige kanon har stemmerne samme tonehøjde (fx Mester Jakob).

Faktaboks

etymologi:
Ordet kanon kommer af græsk 'stang, målestok, regel, rettesnor'.

Kunstmusikken har udviklet flere andre kanontyper; bl.a. kan besvarelsen sætte ind fra en anden tonehøjde, fx i kvintafstand, intervallerne kan spejlvendes (inversionskanon) eller fremføres bagfra (krebskanon), nodeværdierne kan forlænges eller forkortes, og to melodier kan kombineres (dobbeltkanon).

Højdepunkter i anvendelsen af disse teknikker blev nået i vokalpolyfonien omkring 1500 og i adskillige af Johann Sebastian Bachs værker, fx Einige kanonische Veränderungen über das Weihnachtslied Vom Himmel hoch BWV 769 (1748).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig