kandestøber - håndværker

Kandestøber er en håndværker, der støber brugsgenstande af letsmeltelige hvide metallegeringer, især tinlegeringer, det såkaldte kandestøbermetal.

Faget spillede tidligere en stor rolle inden for produktion af især husgeråd som kander, fade og lysestager, men indførelsen først af porcelæn og fajance i 1700-tallet og senere af emaljeret presset jern udkonkurrerede faget.

Fagbetegnelsen er i øvrigt kendt fra Holbergs komedie Den politiske Kandstøber fra 1722.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig