Kampuniform er soldaterbeklædning til feltbrug.

Uniformen består primært af jakke, hætte og bukser. Den er ofte camouflagefarvet, dvs. at mønster og farvesammensætning er fastlagt med henblik på at vanskeliggøre opdagelse. Herudover beskytter den soldaten mod kulde og regn, samtidig med at stoffet tillader kroppen at ånde. Kampuniformen har yderligere en række egenskaber, der forbedrer soldatens overlevelsesevne uden at hæmme bevægeligheden og kampevnen.

Med danske soldaters deltagelse i internationale fredsoperationer er sortimentet af kampuniformer blevet udvidet til også at omfatte en ørkenudgave, hvor camouflagemønstret er tilpasset disse forhold.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig