Kampfisk, arter af slægten Betta, nogle labyrintfisk fra Thailand og Malaysia. De findes i vandløb, har ret matte farver og bliver ca. 5 cm. Pga. hannernes stridslyst har man fremavlet meget farvestrålende og langfinnede eksemplarer, der bruges til offentlige væddekampe, og som er populære akvariefisk.