Kammermester, mlat. camerarius, den mand, der i middelalderen styrede de kongelige pengesager. Embedet kendes i hele Europa; tysk Kämmerer, fransk chambrier, engelsk chamberlain, italiensk camerlengo. I Danmark omtales embedet første gang i 1100-t. Det var besat med fornemme mænd, der tilhørte kredsen af de såkaldte rigsembedsmænd. I 1400-t. forsvandt embedet som følge af udbygningen af en central kongelig forvaltning, og funktionsmæssigt blev kammermesteren fra 1500-t. afløst af rentemestre.