Kammerjunker var tidligere en tjenestegørende embedsmand af lavere rang ved det danske hof. Titlen er også tidligere blevet uddelt som ærestitel. Siden 1947 er ingen blevet udnævnt til kammerjunker.
Af benævnelser for junkere ved det danske hof kendes foruden kammerjunker til hofjunker, jagtjunker, forst-/ridejunker og bjergjunker. I centraladministrationen fandtes desuden tidligere også kancellijunker.
Kammerjunker blev som titel indført ved det danske hof under Frederik 2. i anden halvdel af 1500-tallet. Kammerjunkerens virke var knyttet tæt til kongen og den kongelige familie og indgik sammen med kammerpager og kammerherrer i det personlige følge, som i dagligdagen stod til rådighed for kongefamiliens medlemmer.
Til forskel fra almindelige junkere og hofjunkere var kammerjunkeren direkte knyttet til kongefamiliens kamre og dermed til den personlige opvartning. Hvor hofjunkere og junkere i bred forstand varetog opgaver for hele hoffet, var kammerjunkerens virke afgrænset til kongefamiliens medlemmer.
Allerede under enevælden blev kammerjunkertitlen ikke alene uddelt til tjenestegørende embedsfolk i kongefamiliens følge, men også som en ulønnet ærestitel, kaldet titulære kammerjunkere. Kammerjunkere i embede havde daglig omgang med kongefamiliens medlemmer og udfyldte såvel en opvartende som en selskabelig funktion. Ved ceremonielle lejligheder som salvingerne i Frederiksborg Slotskirke indgik kammerjunkerne bl.a. i de kongelige processioner.
Tjenestegørende kammerjunkere bar uniform og havde ophold ved hoffet. Logi og bespisning udgjorde sammen med beklædning en del af aflønningen, der desuden talte en reel løn. Denne kunne bl.a. bruges på et opvartende tjenerskab til kammerjunkeren. Opgørelser over kongehusets rejser i midten af 1700-tallet viser, at kammerjunkerne medbragte egne tjenere, når de rejste med kongefamilien.
Indehavere af kammerjunkertitlen uden tjenestepligt fik tildelt titlen som en ærestitel. De modtog titlen som vidnesbyrd om deres tætte forbindelse til kongemagten og deres generelle position i samfundet.
Både tjenestegørende og titulære kammerjunkere blev indskrevet i rangfølgen og kom dermed i rang.
Kammerjunkeren havde rang efter kammerherre og over kammerpager. For tjenestegørende kammerjunkere var den normale praksis at avancere fra page eller hofjunker til kammerjunker med efterfølgende mulighed for udnævnelse til kammerherre.
I takt med at kammerjunkertitlen i 1800-tallet overgik til hovedsageligt at være en ærestitel, voksede antallet af kammerjunkere, og titlen blev uddelt til persongrupper uden for hoffet og kongefamiliens kredse som bl.a. ministerielle embedsmænd.
Kammerjunkertitlen ophørte med at blive uddelt ved Christian 10.s død i 1947. I dag bruges ordet ofte om småkagerne kammerjunker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.