Kammerdame, kvindelig kammerherre; bærer ikke uniform. Embedstegnet for en kammerdame er en broche med kammerherrenøgle i mindre format og fæstnet på en trefløjet lyseblå sløjfe. Den første kammerdame i Danmark, lensgrevinde Irene Wedell (19.10.1932-9.7.2010), blev udnævnt i forbindelse med dronning Margrethe 2.s 25-års-jubilæum som regent, 14.1.1997.