kalkmaleri

Kalkmaleri, kalkbaseret vægmaleri på et underlag af kalkpuds eller hvidtekalk. Kalkmaleri udført på vådt underlag kaldes fresko, på tørt underlag seccomaleri.

Ved maleri "al secco" bruges læsket kalk eller hvidtekalk som bindemiddel, og ligesom ved maleri "al fresco" opnås bindingen af de kalkægte farver til underlaget gennem en fysisk-kemisk proces.

Kalken kan som bindemiddel forstærkes ved tilsætning af kasein, og ved øgning heraf bliver der efterhånden tale om en limfarveteknik.

Både fresko- og seccoteknikken beskrives af oldtidsarkitekten Vitruvius, og i antikkens vægmaleri brugte man ofte flere teknikker i samme udsmykning. I den vesteuropæiske kunst er højmiddelalderen og renæssancen kalkmaleriets storhedstid.

Mange freskoudsmykninger er bevaret fra den romanske periode. Med den gotiske arkitekturs fremkomst svækkedes vægmaleriets betydning som udsmykningsform, dog ikke i Italien (Giotto bl.a.) og i Norden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig