Kalkede grave er et Jesusord (Matthæusevangeliet, 23,27), anvendt som en metafor for farisæerne som folk, hvis pæne ydre hyklerisk dækker over fordærv og indre ondskab. På Jesu tid kalkede jøderne regelmæssigt klippegravenes dæksten, så de kunne ses, og man derved kunne undgå at blive uren ved uforvarende at komme i berøring med dem.