Kalender (moderne reformer), Den gregorianske kalenders forskellige månedslængder og skiftende placering af ugerne inden for en måned har givet anledning til flere forbedringsforslag. Den franske revolutionskalender, der var i kraft 1792-1805, havde tre tidagesuger på en måned. International Fixed Calendar har 13 måneder a 4 uger med en ekstra dag (uden ugedagsbetegnelse) ved årets slutning, hvorved alle måneder begynder en søndag. Verdenskalenderen har 4 kvartaler a 3 måneder med 31, 30 og 30 dage og en ekstra dag ved årets slutning. Året og kvartalerne begynder altid en søndag.

Flere kommissioner, bl.a. under FN, har diskuteret indførelsen af en af de to sidstnævnte kalendere, men har aldrig kunnet opnå enighed; siden midten af 1950'erne er der ikke gjort alvorlige forsøg på en kalenderreform.

Læs mere om kalender.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig