Kalorie er en enhed for varmeenergi, der er baseret på den energi, der skal til for at opvarme 1 g vand 1 °C.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kalorie kommer af tysk Kalorie eller engelsk calorie, af latin calor 'varme'.
Også kendt som

cal (forkortelse), Kal. (sjældent anvendt forkortelse)

1 kalorie svarer til ca. 4,18 J (joule), som er SI-enheden for energi. Omsætningsfaktoren afhænger imidlertid af, hvilken definition af kalorie der lægges til grund. Forskellige definitioner er angivet i tabellen.

omsætningsfaktorer fra forskellige definitioner af kalorie til joule
betegnelse forkortelse faktor
kalorie calIT 4,1868
kalorie calth 4,184
kalorie (middel) cal 4,19002
kalorie (15 °C) cal15 4,18580
kalorie (20 °C) cal20 4,18190
kilogramkalorie CalIT 4186,8
kilokalorie kcalIT 4186,8

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig