kaktus

Katus. Sauguaro-kaktus i blomst. Arizona, USA.

.

Bladkaktus. Rød Epiphyllum.

.

Kaktus, kaktusfamilien, Cactaceae, plantefamilie med over 100 slægter og ca. 1500 arter. Kaktusfamilien er udbredt fra Canada til det sydligste Sydamerika, fra det tropiske lavland op til 3600 m i Andes. En art af slægten misteltenkaktus (Rhipsalis) er dog hjemmehørende i Afrika samt på Madagaskar og Sri Lanka. Familien er introduceret mange steder i troper og subtroper og er flere steder naturaliseret.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kaktus kommer af latin cactus, af græsk kaktos, oprindelig 'artiskok'.

Størstedelen af arterne er stængelsukkulenter hjemmehørende i tørre områder, men fx slægten trækaktus (Pereskia) fra Brasilien er tornede buske og slyngplanter med blade.

Der er stor variation i kaktusstænglens udformning; den kan have høje, cylindriske, ugrenede eller sjældnere grenede skud, være en kugleformet dannelse eller have flade og bladlignende skud. Skuddene er oftest besat med areoler, der kan minde om bladar med hår og torndannelser. Areolerne kan være opdelt i en nedre del, som bærer torne, mens en øvre danner blomster. Blomsterne er oftest enlige med varierende sædighed. De omgives af bægerlignende højblade, der gradvis går over i et større eller mindre antal farvede kronblade. Støvbladenes antal varierer også. Bestøvningen besørges af bier, humlebier, natsværmere eller flagermus. Frugten er oftest et bær.

En lang række tilpasninger til tørkeprægede voksesteder kan iagttages, fx tyk kutikula, der nedsætter fordampningen, vandvæv i stængler, manglende blade, overfladisk rodnet, der hurtigt kan optage vand, samt hår og torne, som kan kondensere dug, der derefter optages.

Kaktusfamilien inddeles i fire grupper, underfamilier, hvoraf den mest oprindelige kun består af slægten Pereskia, der er buske eller klatrende arter med forveddede, tornede stængler og flade, noget sukkulente blade. En anden gruppe med få slægter omfatter figenkaktus (Opuntia), der ofte har små, hurtigt affaldende blade. En gruppe, der senere er kommet til, omfatter kun en enkelt slægt, Maihuenia. Langt den største gruppe er underfamilien Cactoideae, hvor blade stort set mangler. Hertil kommer slægter med flade stængler, bladkaktus, fx Epiphyllum (se bladkaktus) og Zygocactus, der leverer stueplanter som julekaktus og påskekaktus. I Mexicos og det sydlige USA's ørkenområder forekommer et stort antal arter i denne gruppe, fx høje søjlekaktus og den langhårede olding (Cephalocereus senilis), der ofte ses i væksthuse. Af store kugleformede arter er Echinocactus grussonii (se pindsvinekaktus) hyppigt dyrket. Mindre former findes i den store slægt vortekaktus (Mammillaria), der omfatter 300 arter. Meskalinkaktus (Lophophora) indeholder euforiserende stoffer. Frugtene af flere arter kan spises rå, presses til saft eller anvendes til marmelade, fx Opuntia ficus-indica, se figenkaktus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig