kakifrugt

Kakifrugt sælges undertiden under navnene daddelblomme eller persimon. Hos nogle af de mere end 2000 sorter er frugten særlig velsmagende ved så fremskreden modenhed, at den kan være svær at transportere over længere afstande; især tidligere blev disse derfor tørret før forsendelse. Flere af kulturformerne danner ikke frø i bærret, der er rigt på A-vitamin.

.

Kakifrugt, frugten af kakitræet, Diospyros kaki, der bliver ca. 10 m højt og er systematisk placeret i ibenholtfamilien. Kakifrugt er et gult til orange, tomatlignende, sødtsmagende bær. Kakifrugt indeholder bitterstoffer, som nedbrydes under modningsprocessen, hvorfor frugten er uspiselig, før den er helt moden. Den spises især rå og anvendes til fx pynt.

Sharon er en kulturform af kakifrugten.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig