Kabinetsstyre, betegner i dansk historie, at enevoldskongens private sekretariat udøvede politisk og administrativ magt uden om Konseilet og Statsrådet. Frederik 4. styrede i en vis udstrækning gennem sit kabinet, Struensee tiltog sig diktatorisk magt med titel af gehejmekabinetsminister, og Ove Høegh-Guldberg udøvede magten for kongefamilien som gehejmekabinetssekretær. Ved sin magtovertagelse i 1784 sigtede kronprins Frederik (6.) netop mod at genindføre statsrådsstyret, men fra kort efter 1800 frem til 1814 udøvede han selv som kronprins og især fra 1808 som konge magten gennem sit militære og civile kabinet. Europæiske monarker som Frederik den Store af Preussen og Ludvig 15. af Frankrig ledede udenrigspolitikken gennem deres kabinet. I Storbritannien var kabinet derimod betegnelsen for de mest fremtrædende ministre i regeringen.