Kætterdåbsstriden, oldkirkelig strid om gyldigheden af kristen dåb udført i kætterske eller skismatiske menigheder uden for den katolske kirke i de første århundreder e.Kr.
Faktaboks
- Etymologi
- Vedr. ordet kætter, se kætteri.
Fra slutningen af 100-t. gav uenighed om kætterdåbens gyldighed anledning til strid i oldkirken. I 200-t.s begyndelse argumenterede teologen Tertullian for, at kætterdøbte mennesker måtte gendøbes ved optagelse i den oldkatolske kirke. Synspunktet blev videreført af Cyprian, ifølge hvem kun den ene sande (dvs. den oldkatolske) kirke kan formidle Helligånden og dermed frelsen gennem dåben. Denne opfattelse bekræftedes på nordafrikanske kirkemøder i 255 og 256 og vandt tilslutning i de lilleasiatiske menigheder. Stefan 1., Roms biskop, anerkendte derimod skismatikernes dåb, hvis den var foretaget i den treenige Guds navn; begrundelsen var, at sakramenternes gyldighed er uafhængig af sakramentsforvalterens åndelige og etiske habitus.
Striden blev bilagt i 314, hvorefter Roms synspunkt vandt udbredt tilslutning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.