Kærmindesøster
Kærmindesøster (Brunnera macrophylla) kan forveksles med forglemmigej, men kendes let på de hjerteformede grundblade. Den er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark.
Kærmindesøster
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Kærmindesøster er en flerårig plante i rubladfamilien. Den har ru, hjerteformede grundblade og mere ægformede stængelblade. Blomsterne er blå og sidder i svikler; de forveksles let med blomsterne hos forglemmigej.

Faktaboks

Også kendt som

Brunnera macrophylla

Dens naturlige udbredelsesområde er det nordøstlige Tyrkiet og Kaukasus. Kærmindesøster dyrkes som bunddækkeplante i haver på letskyggede steder. Den har forvildet sig fra dyrkning og findes i dag vildtvoksende mange steder i Danmark, især ved bebyggelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig