Kæmpemund
Fiskere flytter en 4,5 m lange kæmpemund (Megachasma pelagios), som gik i nettet ved Filippinerne i 2015.
Kæmpemund
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Kæmpemund er en stor og sjældent set hajart, der udgør sin egen familie (Megachasmidae). Den blev først beskrevet i 1983, baseret på et eksemplar fanget i 1976.

Faktaboks

Også kendt som

Megachasma pelagios, stormund

Den træffes i de frie vandmasser, hvor den formentlig færdes på dybder fra 150 til 1.000 m. Ligesom brugden og hvalhajen lever den især af stimedannende små krebs. Man har fundet knap ti individer fordelt på alle verdenshave.

Hunnerne kan blive op til 7 m lange, men hannerne med en længde på op til 5 m er noget mindre. Kæmpemund er ovovivipar; ungerne klækker inde i hunnen, og når blommesækken er opbrugt, lever de af æg, som produceres af hunnen. Ved fødslen har ungerne en længde på op til 177 cm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig